PergaMent

En kær (men noget spydig) kollega på fastlandet skrev i går,  ”du sku måske ha et link, der hedder ’Hvad er dødehavsrullerne?’ Bare af hensyn til nye læsere……”

Det kan jeg jo ikke have siddende på mig. Så her kommer et introduktionskursus i 12 punkter.

Hvad er det?

1) Dødehavsrullerne er en samling af jødiske skrifter fra tiden mellem Det Gamle og Det Nye Testamente.

2) De blev fundet mellem 1947 og 1956 i elleve forskellige klippehuler i stenørkenen ved Det Døde Havs vestlige bred, ca. 20 km fra Jerusalem. Alle elleve huler ligger inden for nogle kilometers afstand af en gammel ruin, der hedder Qumran.

3) Egentlig var det mere præcist at kalde dem for Dødehavs-konfetti: Der blev kun fundet en halv snes nogenlunde hele skriftruller, men op mod 100.000 større og mindre småstumper af ødelagte ruller. Dem har forskerne bagefter måttet lægge puslespil med, for at kunne læse resterne af de ca. 900 skrifter, som det oprindeligt har drejet sig om.

Hvad står der i dem?

4) En tredjedel af de 900 skrifter er bibelmanuskripter. Og i denne sammenhæng vil ”Bibel” sige Det Gamle Testamente (se pkt. 1). Der er to næsten hele ruller af profeten Esajas’ Bog og større eller mindre stykker af de fleste skrifter i Det Gamle Testamente.

5) En mindre del af dem hører til de ”apokryfe” og ”pseudepigrafe” skrifter, som er i familie med Det Gamle Testamente, men ikke tages med i alle bibeludgaver.

6) Størsteparten af teksterne er helt ”nye”: De blev skrevet for 2000 år siden eller mere, men indholdet har ikke været kendt, siden de blev gemt af vejen i oldtiden.

7) Alle disse ”nye” tekster er jødiske. Nogen af dem er fx bønnebøger, som minder påfaldende om den måde, jødedommen senere indrettede sin gudstjeneste i synagogerne. De giver altså et billede af ”jødedommen i almindelighed” i tiden lige før kristendommen opstod.

8 ) En del af teksterne kalder man ofte ”sekteriske”, fordi de lader til at udtrykke et bestemt religiøst partis kritiske syn på alle andre inden for den jødiske verden. Mange forestiller sig, at den gruppe, der skrev de ”sekteriske” tekster boede i Qumran. Nogen mener, at det var det jødiske parti, som kaldes ”essæerne” i andre skrifter fra Oldtiden.

Hvorfor er det vigtigt?

9) De bibelske manuskripter er 1000 år ældre end de ældste kopier af Det Gamle Testamente, man ellers havde på hebraisk. Så de fortæller en bunke om, hvordan Det Gamle Testamente blev til.

10) De ”apokryfe” og lignende tekster er på originalsproget, hebraisk og aramaisk. De kopier, man før kendte, var oversættelser til latin, græsk, syrisk, etiopisk m.m., som kristne kirker havde gemt på. Så her kommer vi også tættere på datidens virkelighed.

11) Men det helt store kup er de tekster, der var helt ukendte indtil fundet: Det er de eneste bevarede originalhåndskrifter fra den jødiske kultur, som den tidligste kristendom opstod i. De giver en lang række små glimt af, hvordan jøder på det tidspunkt opfattede Messias, Moseloven, gudstjenesten, profetskrifternes betydning osv. Dermed er de et af de vigtigste steder at få at vide, hvad der var sket i jødedommen mellem Det Gamle og Det Nye Testamente.

”Jamen, jeg har hørt at ….. ”

12) Alle de 11 punkter herover er selvfølgelig forsimplinger. Der er meget mere at sige: Bare på min egen boghylde står der 1½ meter bøger om Dødehavsrullerne, og biblioteket er ved at eksplodere af dem. Men grundlæggende er det sådan, det hænger sammen, Og, nej, der står ikke noget om Jesus i rullerne. Jeg har kigget efter. Og, nej, Vatikanet holder ikke noget skjult, det er en jøde, som har ledet udgivelsesarbejdet de sidste 14 år – hvorfor skulle han gøre Pavens beskidte arbejde?

Den lettest tilgængelige bog på dansk om Dødehavsrullerne er Ole Andersen, ”Dødehavsrullerne. Historien om »verdens største puslespil«”, Ordet og Israel 1994.

Til næste år kommer en fælles nordisk lærebog, der er splintrende up-to-date, redigeret af bl.a. Bodil Ejrnæs. De danske bidrag er allerede skrevet.

Den danske oversættelse af Dødehavsrullerne findes på 46 af landets biblioteker.