PergaMent

John Strugnell døde i fredags. Han var en af de syv unge forskere som i 1953-54 blev udpeget til at stå for udgivelsen af de hundredetusinder af fragmenter af Dødehavsrullerne, som dukkede op efter fundet af den fjerde hule ved Qumran i 1952. Det er denne gruppe på syv mand, som ofte i de mere sensationelle medier bliver beskrevet som en katolsk junta. Faktisk bestod den fra begyndelsen af tre katolikker, tre protestanter (heriblandt Strugnell) og en højrøstet agnostiker. Strugnell selv konverterede senere og blev katolik. Og på grundlag af sit arbejde med rullerne blev han også professor på Harvard.

Jeg har aldrig truffet Strugnell, men jeg har alligevel et “nært” forhold til ham: I 1997-99, da jeg arbejdede som assistent i Jerusalem på udgivelsen af nogle de sidste fragmenter, skulle jeg blandt andet læse korrektur og rette krydshenvisninger til i Strugnells kæmpemanuskript til udgaven af visdomsteksterne fra Qumran. Og hver gang jeg havde gjort noget færdigt, og det blev sendt til godkendelse hos ham, kom det tilbage med 100% accept af mine tilføjelser — men med hundreder af nye gode ideer tilføjet, så vi kunne begynde forfra. Til sidst gik vi faktisk over til kun at faxe ham én side af gangen til godkendelse — så han ikke kunne rette i resten af manuskriptet. En rigtig professor!