Satan eller ej

satan.jpgEn af ugens pseudonyheder var, at en biskop ønsker at afskaffe Helvede. Sådan kom det i hvert fald til at lyde, når det skulle rummes i en hurtig overskrift. Og så kunne folk ellers melde sig på debatsiderne, og fortælle, om de var ”for” eller ”imod”.

Knap så ophidsende – men måske mere ægte interessant – kunne det være at bruge lidt energi på at gøre sig klart, hvad ord som bl.a. ”helvede” egentlig betyder. Jeg faldt netop over et interessant indlæg om Satan ovre på Tyler F. Williams fremragende blog “Codex“, som illustrerer problemet vældig godt (så må helvede vente til en anden dag):

Satan med horn og sorte vinger kender man fra vittighedstegninger og gyserfilm – og måske fra billedkunsten. I Det Nye Testamente bliver han kaldt for ”de onde ånders fyrste” (Markus 3,22-23); en slags anti-Gud. Det er den slags forestillinger, der ligger parat i baghovedet på de fleste af os, hvis vi åbner Jobs Bog i Det Gamle Testamente og læser om, hvordan ”Satan” overtaler Gud til at sætte Job på prøve ved at lade den arme Job gennemgå alle mulige lidelser.

Sagen er bare den, at der sådan set ikke står en brik om ”Satan” i Jobs bog. I hvert fald ikke om den svovlstinkende fætter fra helvedes dyb, som vi forbinder med navnet. På den tid, hvor Jobs Bog blev skrevet ned, havde folk ikke det samme forråd af billeder liggende i baghovedet, som vi har. De kendte ikke til nogen ”anti-Gud”. Og tilmed er ”Satan” i Jobs bog (og i Det Gamle Testamente generelt) slet ikke noget navn. Det er et navneord, der betyder ”modstander”. Det kan man tydeligt se, når det hebraiske ord ”en satán” bliver oversat til ”en modstander” fx i 2 Samuelsbog 19,23 og 1 Kongebog 11,14 – eller når en forsigtig feltherre på hebraisk siger ”han skal ikke blive til en satán for os” – og den danske oversættelse med fuld ret gengiver det som ”han skal ikke … falde os i ryggen” (2 Samuelsbog 29,4). I alle tre tilfælde kan enhver se, at det er et menneske, der tales om.

Men hvad er det så, der foregår i Jobs Bog? Ordret står der, ”En dag kom guds sønner og trådte frem for Herren; blandt dem var også satán’en [altså 'modstanderen']”. Og navne skriver man jo ikke på dén måde. Her er altså ikke tale om et navn på den personificerede ondskab og modstand mod Gud, men snarere en titel eller et tilnavn til en af embedsmændene ved Gud hof: Guds lidt for emsige anklagemyndighed, måske, men bestemt ikke Guds uforsonlige og oprørske fjende, som han senere er blevet til i kristen tradition. I Jobs bog står han tydeligt under Guds kommando.

Det var en stor bibelfortolker som Martin Luther for øvrigt helt på det rene med, da han – netop med tanke på Jobs Bog – kaldte Satan for ”Guds lænkehund”: Der er intet satan’en/modstanderen kan gøre Job, uden at Gud først giver ham lov til det.

Det giver så til gengæld anledning til et meget sværere spørgsmål: Hvorfor giver Gud ham lov til det … ?

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>