PergaMent

Lidt mere nyt: Et billede af den schweiziske samler, der ejer inskriptionen. Det giver et lidt tydeligere indtryk af bæstets størelse. 

Og så et par henvisninger til bloggende åndsfæller:

Jim Davila har som sædvanlig det store overblik og har sorteret de bedste artikler fra medierne fra til os.
Ed Cook har en hel lille selvstændig artikel om inskriptionen.
Og Jim West har bl.a. en komplet samling henvisninger til hebraisk og engelsk tekst og tegninger af stenen, hvis nogen vil gå oversættelsen kritisk efter.

Cook har desuden et godt råd til gnavne fagfolk som undertegnede: Vi behøver ikke hver gang gentage, at mediernes behandling af vores fag er dillettanisk og sensationshungrende. Lad os bare tage for givet, at det er en del af livets vilkår, og så “get on with it”, Tak, Ed

Stentavlen, der har været kendt under navnet “Gabriels Åbenbaring” i snart 1½ års tid, har fået heftig omtale i engelsksprogede aviser de seneste dage, og derfra er historien nu også nået til Kristeligt Dagblad.

Det er bare ærgerligt, at ingen tilsyneladende har gidet læse teksten. Alle skriverierne består i referater af professor Israels Knohls spekulationer (som jeg refererede her den 3. maj) over, hvad der muligvis har stået på et sted, hvor teksten er temmelig meget i stykker. Og forskellige kloge mennesker fra Californien og til Århus bliver så spurgt ud om, hvad de mener om Knohls teorier. Det, der faktisk står i teksten, bliver der derimod stort set ikke skrevet noget om.

PergaMent-læsere kan repetere historien i følgende indlæg: Her, her, her, her, her og det nævnte indlæg fra 3. maj her.

Fra denne adresse linkes der til både den hebraiske tekst og en engelsk oversættelse, og jeg lagde selv en dansk oversættelse på nettet ved nytårstid.

I Kristeligt Dagblads artikel påpeger Carsten Vang fra Århus med megen ret, hvor lidt der reelt er at have de vilde teorier i: Israel Knohl mener, at teksten taler om en Messias, der opstår fra de døde efter tre dage. At der står “tre dage” i teksten, er alle enige om, men at det næste — udtværede — ord skulle være “blive levende”, er det stort set kun professor Knohl, der mener, han kan se, og han ser måske især det, han gerne vil se: Allerede før teksten blev fundet, havde han nemlig en yndlingsteori om, at der nogle få år før Jesus’ tid var en episode, hvor en person, som blev anset for at være Messias, blev dræbt og senere hævdedes at være opstået fra de døde.

En mere seriøs (men knap så sensationel) tilgang ville være at lægge vægt på den del af teksten, der faktisk kan læses: Det er en slags åbenbaringstekst som bl.a. ved hjælp af citater fra Det Gamle Testamente fortæller om Guds omsorg for det jødiske folk, og om hvordan han i nær fremtid vil redde det fra dets vanskeligheder. Det er ikke spor sensationelt eller chokerende, at den slags forventninger fandtes på Jesus’ tid, men teksten er med til at give os et lidt klarere billede af, hvilke religiøse forhåbninger, der fandtes blandt datidens jøder — og dermed også, hvordan det går til, at disciplene i Det Nye Testamente siger om Jesus, at “Vi havde ellers håbet at det var ham der skulle befri det jødiske folk”.

Men noget om opstandelse (eller for den sags skyld Messias) står der sådan set ikke udtrykkeligt nogen steder i teksten.

Ovre på Stenfugle, en spændende blog om bl.a. fossiler af uddøde fuglearter, er Bent Lindow hoppet på en selskabsleg med seks regler. Man gør følgende:

1. Rækker ud efter den nærmeste bog
2. Slår op på side 123
3. Finder den femte sætning på siden
4. Lægger denne og de følgende to sætninger ud på webloggen (sammen med instruktionerne)
5. Kommenterer citatet
6. Sender legen videre til fem andre personer og krediterer den som sendte legen til en.

Jeg er lige kommet hjem fra Roskildefestivalen og havde netop læsset mit medbragte løsøre af på og omkring skrivebordet. Så selv om der kun var ganske få millimeter længere hen til Paul Joüon & Takamitsu Muraokas ”A Grammar of Biblical Hebrew” (som i øvrigt — uvist af hvilke årsager — p.t. står lige ved siden af ”Vinden i piletræerne”), så befandt det nærmeste stykke læsestof sig ikke desto mindre i min skuldertaske. Inden afgang til festivalpladsen, hvor der jo også kan blive tid til at sidde og sumpe med en bog og en kop thé om formiddagen, havde jeg nemlig mere eller mindre i blinde stukket armen op i bogreolens afsnit med hebraiske kriminalromaner (familien skal til Israel inden længe, så lidt sproglig genopfriskning er på sin plads) og fået fingre i en israelsk udgave af Simenon’s ”Min ven Maigret”. På det relevante sted står der, i min egen improviserede oversættelse:

”I denne jungle var majoren som et medlem af elefanternes familie – eller måske snarere flodhestenes. Og hr. Emil? – Et listigt dyr med skarpe tænder. Det var latterligt”

Hvad det betyder, aner jeg ikke, for jeg er ikke selv nået til s. 123 endnu. Men dramaet udspiller sig i hvert fald på den lille ø Porquerolle, der ligger ud for byen Hyéres ved den franske middelhavskyst. Vi var faktisk på besøg på naboøen Port Cros, som er et smukt naturreservat, da vi var på ferie i nærheden af Hyéres i … øhh … 2003, tror jeg det var. Herligt sted.

Jeg har besluttet at overtræde de lidt kædebrevslignende regler for spøgen ved kun at videresende den til de tre første skandinaviske bloggere med interesse for bibelforskning og teologi, der lige faldt mig ind, nemlig Bo Grünberger (der lige er blevet cand.theol., til lykke Bo!), Arne Berge og Årstein Justnes.