mar 23 2009
Essæerne der blev væk … ?
Hvis nogle marsmænd om 2000 år finder en stak københavnske aviser fra i år og beslutter sig for at udforske jordboernes religion, bliver de måske enige om, at den nordlige halvkugle i religiøs henseende var delt i tre hovedretninger, Tidehverv, Faderhuset og Flemming Pless.
Sådan kan det gå, når ens kildemateriale er begrænset. Og lidt på samme måde er det muligvis gået med vores viden om jødedommen på Jesus’ tid: Det Nye testamente taler meget om ”farisæerne og saddukæerne” og den jødiske forfatter Josefus, der levede i 1. århundrede e.Kr., skriver at jødedommen var opdelt i tre ”filosofier”, farisæere, saddukæere og essæere. Virkeligheden var sikkert langt mere indviklet, men det har været fristende at betragte Josefus’ skildring som en skabelon for alle forklaringer af jødedommen på den tid.
Nu har den israelske professor Rachel Elior set sig sur på essæerne: Josefus’ skildring har været kendt siden oldtiden, men den er blevet yderligere kendt de sidste 60 år, fordi mange forskere har forbundet Dødehavsrullerne med essæerne. Elior mener imidlertid ikke bare, at rullerne er skrevet af en anden gruppering (det er der mange andre dygtige mennesker, der har ment i årtier), men hvis man kan tro, hvad der står i avisen, mener hun ligefrem, at de aldrig har eksisteret og at Josefus har opfundet dem.
Det sidste kan jeg nu ikke tro, at en begavet dame som Elior har sagt. Essæerne bliver nemlig også omtalt af Filon af Alexandria, hvis skrifter er ældre end Josefus’. Men det skal blive spændende at læse hendes bog.
Hvad angår Dødehavsrullerne, skal jeg gerne gentage, hvad jeg ofte har sagt før: Rullerne tilhørte måske nogen, der boede i Qumran og som måske var essæere og som måske selv havde skrevet op til en tredjedel af rullerne (sandsynligvis mindre). Men ingen fornuftige mennesker tror længere, at Dødehavsrullerne udelukkende består af essæiske skrifter. Samlingen er et blandet jødisk bibliotek.
Langt de fleste bogsamlinger i verden indeholder bøger, som siger noget helt andet, end det samlingens ejere mener. (Jeg har engang sorteret et bibliotek, der havde tilhørt en strengt fundamentalistisk kristen højskole – det indeholdt bl.a. et eksemplar af Maos Lille Røde og nogle glimrende noveller af den jødisk fødte science-fiction-forfatter Isaac Asimov).
Allan Sørensen har et lille stykke om sagen i dagens avis, og så vidt jeg husker, havde Hans Henrik Fafner en større opsats i Weekendavisen i sidste uge, men den er tilsyneladende ikke tilgængelig på nettet. En norsk udgave findes her, men desværre har Fafner, der ellers er en klog mand på Mellemøsten, ukritisk refereret nogle forvrøvlede teser om, at forskningen skulle mene, at essæerne var “tidlige kristne”. Naturligvis var de ikke det. De var jøder. Men det var de tidligste kristne også. De to retninger kan altså evt. have lignet hinanden på nogle punkter - det er ikke det samme som at være identiske. Og alt tyder på, at de på andre punkter var meget forskellige.
P.S. 25/3
Så vidt jeg kan se andre steder, har Elior ikke sagt, at Josefus selv havde opfundet essæerne (selvfølgelig kender hun godt omtalen hos fx. Filon), men derimod at Josefus er den eneste forfatter med førstehånds kendskab til forholdene i landet, der skriver om dem – og at det giver grund til skepsis, når kun én forfatter nævner et så ekstremt aparte fænomen som en jødisk gruppering, der praktiserede cølibat (som er højst ujødisk).
2 responses so far
Tvivlsom ære, kære Søren. Hvordan er du kommet til den profeti.
kh
Flemming
Kære Flemming
Da du jo ene mand trækker mere presse end hele den grundtvigske bevægelse, forekommer det da nærliggende, at marsmænd, der ikke går i kirke, men blot læser gamle aviser, kunne komme til den konklusion.
Opmærksomhed kan man jo i øvr. få både for noget godt og noget skidt, så ingen af de tre nævnte størrelser behøver i øvrigt føle sig sat i forbindelse med de to andre. Det er netop pointen: Josefus, såvel som Politiken, fortæller sin samtids historie fra en bestemt synsvinkel, som ikke er evighedens.
kh
Søren