okt 03 2009
Keruber, himmelstiger og åbenbaringer
Ingen véd reelt, hvor ordet ”religion” kommer fra, men ét af de kvalificerede gæt er, at det stammer fra den latinske glose ”at binde noget sammen igen”.
Og hvis guderne bor i himlen, som de gør i mange (men ikke alle) religioner, er det jo en nærliggende tanke, at religionens formål er at skabe en forbindelse til dem.
I Det Gamle Testamente er man ret forbeholden over for muligheden af, at det menneskelige og det guddommelige kan nærme sig hinanden: Da først urmenneskene har forladt den have, hvor de havde direkte forbindelse med Gud, så er afstanden til det guddommelige et vilkår, der ikke sådan kan pilles ved, og når Gud fx stiger ned på Sinaj-bjerget og bosætter sig i israelitternes helligdom, så kræver det omfattende sikkerhedsforanstaltninger.
I tiden frem mod Det Nye Testamente bliver man mindre forbeholden i jødedommen, og begyndelsen til dét findes allerede i Det Gamle Testamente selv: Det fortæller Trine B. Hasselbalch om i det seneste nummer af Bibliana, som handler om ”Apokalyptik og himmelrejser”. Hasselbalch beskriver profeten Ezekiels sælsomme syner, hvor Gud selv viser sig for profeten, siddende på en trone med hjul, der bæres af fire keruber. Muligvis er tanken, at det er præcis den trone, som plejede at stå i det inderste tempelkammer, ”Det Allerhelligste”, i Jerusalems tempel. For Ezekiel sad i eksil i Babylon, og templet lå i ruiner. Så måske var Guds trone nu nødt til at være bevægelig – men til gengæld var Guds nærvær så heller ikke begrænset til et bestemt sted.
Da først katten var ude af sækken – eller Guds herlighed ude af templet – var der ingen grænser for de beretninger om åbenbaringer og himmelrejser, som dukkede op i jødedommen. Det fortælles der mere om i bladets øvrige artikler, som naturligvis også omfatter den kendteste himmelrejse af alle: Jesus’ himmelfart efter sin død og opstandelse. Der er masser af spændende læsestof.
P.S. – Forsidebilledet har man valgt at aftrykke på hovedet, så at Lammet fra Johannes’ Åbenbaring ligger med benene i vejret som en klasket flue, omgivet af latinske tekster, der også vender bunden opad. For at skaffe dette ærværdige Kristus-symbol en smule oprejsning har jeg tilladt mig på billedet her ovenover at omvende det storartede tidsskrift.
No responses yet