jun 07 2010
De gamle som faldt
Hvis såkaldt “almindelige mennesker” giver sig til at læse Bibelen fra en ende af, og klarer sig igennem stamtavlerne i 1 Mosebog kap. 5 og 10, så plejer klappen at gå ned senest i 3. Mosebog.
De færreste læser brugsanvisninger for underholdningsværdien. Og 3. Mosebog er faktisk en brugsanvisning: Det er de israelitiske præsters manual til, hvordan templet skulle drives, komplet med detaljer for, hvordan man bringer et brændoffer osv.
Og det var en dødsens alvorlig sag: Formålet med det hele var at sørge for, at “Herrens Herlighed” — det vil sådan ca. sige Gud selv — kunne bo inde i det inderste rum i templet. Dermed blev templet til en slags atomreaktor, fordi Guds tilstedeværelse fik “velsignelse” — det vil sige livskraft og frugtbarhed m.m. — til at brede sig i landet, præcis som en moderne reaktor forsyner et landområde med energi i form af elektricitet. Men lige som den moderne reaktor kun fungerer, hvis højt uddannede eksperter vedligeholder den, skulle templet også “vedligeholdes” af præsterne for at Gud kunne blive boende.
“Brugsanvisningen” viser sig altså i al sin ulæselighed at handle om en af de mest spændende forestillinger i Det Gamle Testamente. En af dem, der har gjort os opmærksom på det i nutiden er den amerikanske forsker Jacob Milgrom, som døde i forgårs, og som uden tvivl var den største nulevende ekspert i 3. Mosebog. En smagsprøve kan læses i hans artikel “Det præstelige Dorian Grays Billede” i bogen, som er afbildet her oven over.
