Bibelske dæknavne

Skriftbrug, autoritet og pseudepigrafiDe fleste skrifter i oldtiden var anonyme. Det gælder også Bibelen: Der står ikke i Matthæusevangeliet, at det er skrevet af Matthæus, der står bare, at det er historien om Jesus Kristus.

Men nogle skrifter angiver forfatternavn (Paulus’ breve, for eksempel), og der er ikke tvivl om, at det gav indholdet vægt. Derfor er det heller ikke mærkeligt, at der er eksempler på den tredje mulighed: Pseudonymitet. Hvis man havde et budskab, man gerne ville have frem, var det oplagt at skrive det i en kendt persons navn – gerne en kendt person fra fortiden. I andre tilfælde nøjedes man med at fortælle videre på historien om en kendt skikkelse som fx Moses uden nødvendigvis at gøre det i “jeg”-form. Pointen var den samme: Der var autoritet i navnet.

Københavns Universitets Center for Studiet af Bibelens Brug holder et åbent arrangement om emnet tirsdag den 8. februar kl. 16-18 i Købmagergade 46 (Auditorium 11, 3. sal), i anledning af bogen “Skriftbrug, autoritet og pseudepigrafi”. Mine lærde kolleger Trine B. Hasselbalch og Finn Damgaard fortæller dels om Dødehavsrullerne og dels om den jødiske filosof Filon. Jeg skal selv fortælle lidt om Kæmpernes Bog.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>